Her kan du læse om hvilke symptomer, nogle af vores klienter har haft, da de henvendte sig for at komme i NADA behandling. I det daglige arbejde med NADA behandlingerne med akupunkturnåle og magnetkugler er et vigtigt arbejdsredskab et skema, hvor vi vurdere på en skala fra 1‐10 hvor alvorlige klientens symptomer er.
NADA behandling – Kol og Astma
Kvinde på 42 år henvender sig på grund af allergi og astma/kol. Pga astma/kol er der perioder, hvor hun er sygemeldt op til en uge af gangen. Det er særlig slemt for hende ved vejrskifte og skift mellem årstiderne. Særlig i efterårsperioden er hun hårdt ramt fordi der også her er allergi ind over. Hun tager en del medicin, der bla giver forstoppelse som bivirkning.
Symptomer | Før NADA | Efter NADA |
Åndedrætsbesvær | 7 | 1 |
Astma | 7 | 1 |
Allergi | 5 | 1 |
Forstoppelse | 9 | 2 |
Velvære og lethed | 6 | 2 |
I perioden på de 18 uger hvor kvinden har været i behandling med NADA, har hun været i stand til at nedsætte sin depotmedicin og ventoline som hun tager ved anfald, har hun haft mindre behov.
Derforuden har hun været noget mere presset på arbejde på grund af kollegas langtidssygemelding og alligevel klaret sig godt igennem efteråret takket været NADA behandlingerne.
Hjælp mod gigt med NADA behandling
Kvinde på 50 år har for 1 år siden fået konstateret gigt, medicinen hun tager giver hende kvalme. Hun tager medicinen fast hver tirsdag, her starter kvalmen inden hun tager den , desuden hun får hun influenza lignende symptomer, som holder ved dagen efter også. Kvinden opnåede væsentlige forbedringer med NADA akupunkturen, vi målte på følgende parameter:
Symptomer | Før NADA | Efter NADA |
Kvalme | 7 | 0 |
Smerter i ryggen | 6 | 1 |
NADA Behandling som hjælp mod stress, depression og angst
Kvinde på 40 henvender sig til NADA behandling på grund af stress, depression og angst. Kvinden er i antidepressiv og angstdæmpende medicinsk behandling. Hun får lavest mulig dosis angstdæmpende medicin og hun ønsker ikke at øge dosis, alligevel ligger angsten konstant og luer lige under over overflade. Hun ved aldrig hvornår og i hvilke situationer angsten bryder frem, er derfor i konstant alarmberedskab for, at komme angsten i forkøbet. På grund af den medicin hun får, er der problemer med fordøjelsen, hun mangler energi og har svært ved at tage initiativ til nye udfordringer.
Kvinden har 3 børn i alderen fra 5 til 12 år, en mand der arbejder meget i udlandet og kan blive kaldt på arbejde med kort varsel. Hun har et 30 timers job med skiftende arbejdstider, samlet set kan hun have svært ved at overholde vores aftaler, men efter 9 NADA behandlinger så billedet således ud, målt på en skala fra 1 ‐10
Symptomer | Før NADA | Efter NADA |
Angst | 7 | 0 |
Psykisk uro | 9 | 0 |
Muskelspændinger | 9 | 5 |
Irritabilitet | 7 | 3 |
Mangelende energi | 7 | 7 |
Fordøjelse | 8 | 0 |
Hovedpine | 7 | 3 |
Får nu sin søvn og har valgt at fortsætte med NADA akupunktur
Jonna på 75 år opsøgte mig efter anbefaling fra sin nabo, der havde gode erfaringer med NADA behandling. Tre væsentlige grunde til søvnproblemerne var, bekymringer omkring sin søn der er enebarn og har en karriere inden for militæret og dermed udsendt til verdens brændpunkter. Jonna ved at han lever i et problematisk ægteskab, hvilket er noget de sjældent taler om. Det nager hende at hun både kan se og høre på sin søn, at han lever et liv med mange udfordringer og hun ville ønske at de kunne tale om det. Jonna har mange smerter i ryggen på grund af slitage, men klarer alligevel daglig husførelse. Kan gå omkring 200 meter, er gift og Jonna og hendes mand klarer sig ved fælles hjælp.
Jonna har søgt hjælp hos egen læge på grund af søvnproblemer, hvor hun også fortalte at hun om eftermiddagen kunne stå og skrælle kartofler, hvor tårene bare trillede og hun ikke kendte grunden. På det grundlag udskrev lægen antidepressiv medicin, som hjalp lidt på humøret men ikke på søvnproblemet.
Da Jonna første gang kom til mig for at få NADA behandling slumrede hun ca. 1 time om natten og hun sov ikke til middag. Jonna og jeg fandt frem til at der var 6 områder vi ville kigge på over et forløb, som fra start var ukendt, men mindst 20 NADA behandlinger.
Symptomer | Før NADA behandling | Efter NADA |
Antal smertestillende | 3 | 2 |
Fysisk uro | 7 | 1 |
Manglende energi/initiativ | 8 | 0 |
Psykisk uro | 10 | 0 |
Smerter | 10 | 8 |
Søvnproblemer startede på 10 og endte på 2 over en periode på 4 mdr og 28 NADA behandlinger Jonnas livssituation er væsentlig ændret og har nu overskud til at have gæster og tage på besøg hos familie og venner, fordi hun ikke længere er så uendelig træt. Jonna er bange for, at falde tilbage og vælger derfor, at kommer 1 gang om måneden til Nada akupunktur.